Er du en god leder, og vil du sætte et bæredygtigt aftryk? Er CAPEX-projektledelse og produktionsteknologi nogle af dine spidskompetencer?
Vil du være med til at producere og levere de biologiske løsninger, der forbedrer Novozymes kunders forretning, og som baner vejen for en mere bæredygtig verden og en lysere fremtid?
Så er stillingen som Senior Manager i Projekt Execution EMA hos Novozymes måske noget for dig.
Projekt Execution EMA har ansvaret for eksekvering af tekniske investeringsprojekter af forskellig størrelse og indhold, primært relateret til fuldskalaproduktion på Novozymes forskellige sites i Danmark og Europa.
Du vil som Senior Manager blive leder af et team med højt kvalificerede og meget dedikerede projektledere, og dit primære fokusområde vil være allokering af projektledere til projektporteføljen. Derudover skal du sikre fremdrift og eksekvering af projekterne i tæt samarbejde med de andre teams i afdelingen, interne kunder og andre interessenter i projekterne.
Du vil få ansvaret for at optimere Novozymes processer i forbindelse med CAPEX-projektledelse, og du skal sikre, at udviklingen fortsætter mod en mere effektiv digital projekteksekveringsmodel. Du vil få ansvaret for, at projektprocesser altid lever op til nye kvalitetsstandarder inden for området. Derudover vil du få ansvaret for at udvikle projektmetoder og systemer i samarbejde med ledelsesteamet og globale teams og implementere disse efter behov.
Du bliver en del af ledelsesteamet og vil spille en vigtig rolle i den spændende strategiske udvikling af Project Execution, og du vil få en bred samarbejdsflade med øvrige Project Execution kollegaer på Novozymes globale sites.
Faglige kvalifikationer
- Relevant uddannelse som maskiningeniør, kemiingeniør eller tilsvarende
- Minimum 5 til 7 års erfaring med personaleledelse
- Erfaring som projektleder på tekniske investeringsprojekter
- Erfaring med at lede og drive forandringsprocesser
- Gerne erfaring inden for bioteknologi- eller fødevareproduktion
- Kommunikerer flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk
Din profil
Som person er du tillidsskabende, empatisk og ambitiøs. Du er positiv, struktureret, løsningsorienteret og strategisk, og du sætter gerne retningen inden for dit område.
Du arbejder selvstændigt med at drive beslutninger og processer og trives i en til tider hæsblæsende og dynamisk hverdag.
Du motiveres af samarbejdet på tværs af områder, niveauer og globale sites i organisationen.
Som leder er du nærværende, tydelig og coachende, og du holder af at se dine medarbejdere udvikle sig og trives. Du er lyttende, og du inspirerer med dit lederskab til, at planlagte resultater opnås, og at teamet er en succes.
Novozymes tilbyder
En alsidig og spændende hverdag med mange typer af opgaver og ansvarsområder, og hvor tidsperspektivet for løsninger kan være både kort- og langsigtet.
Novozymes er stolt over at være en arbejdsgiver, der fremmer lige muligheder og positiv særbehandling.
Alle ansættelsesbeslutninger er baseret på forretningsbehov uden hensyn til race, farve, etnicitet, religion, køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, national oprindelse, genetik, alder eller handicap.
I Novozymes er der en sund værdibaseret kultur, hvor høj faglighed, udvikling og resultater er i fokus. I organisationen er tillid, ligestilling, omstillingsparathed og humor nøgleord. Og det er en selvfølge, at der bliver fokuseret på din udvikling, blandt andet med coaching og sparring fra nærmeste leder og kollegaer, men også i form af relevant uddannelse.
Derudover tilbydes
- Konkurrencedygtig lønpakke
- Rigtig god pensionsordning
- Bonus ordning
- Helbredssikring
Ansøgning og information
Send din ansøgning og eventuelle spørgsmål til Trusted Advisor Lars Rohde Innergy på mail rohde@ingy.dk.
Vi kontakter dig derefter hurtigst muligt. Der afholdes interview og præsentationer af egnede kandidater løbende.
Om Novozymes
Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det
globale samfund forbedrer Novozymes industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår.
Novozymes er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med Novozymes bioinnovation kan man eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andrefremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Hos Novozymes kalder de det Rethink Tomorrow.
Se mere om virksomheden på www.novozymes.com